Der er mange, der taler om kompetencer; dynamiske, fleksible, vedvarende og udvikling af kompetencer. Kompetencer er del af vores organisationer og vores ledelse, men hvad nu hvis, det er praksis, vi mangler at forstå før vi kan forstå vores behov for kompetenceudvikling?

Det er klart, at hvad vi kan gøre i praksis, hænger sammen med vores kompetencer, men den måde vi leder, og udvikler organisationer på, sker måske på en anden måde, hvis vi ser på praksis sammen med kompetencebehovet. Ofte er det omvendt. Ofte handler det i afsættet om vores kompetencer eller evner, som vores organisationer skal mestre – set i sammenhæng med en udvikling eller en omstillingsproces. Fx skriver Pernille Kræmmergaard beringende og klogt om de 10 evner, som din organisation skal mestre for at klare den digitale transformation (Kræmmergaard, 2019). Særligt interessant er evnen til arbejde sammen i økosystemet, altså hele ideen om at arbejde i et netværk af virksomheder og partnere. Men hvordan gør man? Hvad er det for en praksis? Og hvordan bliver det til en forandring i min praksis?

Det spændende er, når vi kobler vores rige, komplekse, foranderlige og flydende praksis med kompetencerne. Når vi begynder at undersøge, hvad vores kompetencer og handlinger henviser til i vores praksis, og hvilken mening vi tillægger vores kompetencer. Det begynder med, at vi tager os tid til at spørge hinanden: hvorfor gør du det på den måde? Og bagefter sige: jeg gør sådan her, fordi så tænker jeg, at dette sker.

Det er her, praksis bliver til mellem hænderne på os.

I forskningen omkring digital transformation (Vial, 2019) er der også rejst nye forskningsspørgsmål, der knytter sig til dette. Vial skriver, at det er mønstrene af uafhængige handlinger i praksis, der samler sig til evner i organisationerne. At det er handlinger, der er forankret i enkelte mennesker, og ikke evner eller kompetencer, der findes som råstof i en organisation. Det betyder, skriver Vial, at vi må studere naturen af det arbejde og den praksis, som aktørerne udfører, og på den måde forstå evner, kompetencer og kapabiliteter – både dem vi har, og dem vi mangler. På den måde kan vi også komme til at forstå og udtrykke de mekanismer og kræfter, der altid påvirker, men sjældent indgår i vores forandringsmodeller og modeller for omstilling.

Vial kalder dette for Microfoundations of dynamic capabilities.

Det kommer fra en kontekst af digital omstilling, men det lyder som om, det stikker dybere; vi tænker at det gælder omstillingsprocesser i det hele taget.

Forandring er ikke noget, der sker som følge af aktiviteter i en model, forandring skabes af mennesker, og det de gør, eller ikke gør ud fra deres fornuftige, følelsesfulde og øvrige tanker om, hvad der foregår. Derfor starter omstilling med spørgsmålet: hvorfor gør du, som du gør – og hvad kommer der ud af den praksis

Læs videre:

Kræmmergaard, P. (2019): Digital Transformation – 10 evner din organisation skal mestre – og 3 som du har brug for, Danmark: DJØF Forlag, 2. udg.

Vial, G. (2019). Understanding Digital Transformation: A Review and a Research Agenda, J og Strategic IS 28 (2019), 118-144; https://doi.org/10.1016/j.jsis.2019.01.003