Udvikling af evalueringskapacitet

Samarbejde med Københavns professionshøjskole

Opbygning af evalueringskapacitet i en kollaborativ proces

I 2022 og 2023 arbejdede Ugla Insights sammen med Københavns Professionshøjskole (KP) om opbygning af evalueringskapacitet.

Samarbejdet var forankret i Digitalt Kompetenceløft og Institut for Didaktik og Digitalisering, samt hos tre uddannelser på professionshøjskolen. Igennem grundigt arbejde med både Retnings- og Praksisbølgen fra den Kollaborative evalueringstilgang, udviklede vi sammen en systematisk evalueringstilgang til de interne udviklingskonsulenter fra Digitalt Kompetenceløft.

Tilgangen blev afprøvet i en Kollaborativ evalueringsproces sammen med de tre pilotuddannelser fra KP, inklusiv en fælles evalueringsdialog i Retningsbølgen til slut. Allerede undervejs i forløbet blev forskellige greb og metoder fra Kollaborativ evaluering tilpasset og inkluderet i praksis, både hos de interne udviklingkonsulenter og i pilot-uddannelserne.

Resultatet var opbygning af evalueringskapacitet, både direkte gennem workshops og undervisning, og indirekte gennem afprøvningen af evalueringstilgangen i de tre uddannelser.