NAFA - Naturfagenes Didaktik
Formativ evaluering i naturfagsdidaktik
Moderator på paneldebat
Camilla Kølsen fra Ugla Insights var i maj 2023 ekstern moderator på paneldebat i regi af NAFA – Naturfagenes Didaktik med fokus på formativ evaluering i STEM-fagene. Ugla Insights har tidligere holdt oplæg for NAFA om kollaborativ evaluering af naturfag.
Panelet debatterede formativ evaluering i naturfagene med fokus på læreruddannelsens virkelighed og skolernes virkelighed. Camilla bragte bl.a. disse spørgsmål op: 1) Er formativ evaluering anvendelig i en læreproces – evt. sammen med summativ evaluering? 2) Lægger naturfagsdidaktik trædesten for formativ evaluering? 3) an formativ evaluering lade sig gøre i en praktisk virkelighed på skolerne?
Deltagere i panelet var:
- Jan Sølberg, IND, KU / CESE Udviklingsgruppe og projektleder for CESE, SENK-projektet om evaluering.
- Jette Reuss Schmidt, Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN
- Mette Mellerup, Naturfagsvejleder og lærer, Silkeborg Kommune
- Martin Hermansen, uddannelsesleder ved Københavns Professionshøjskole
Derudover deltog naturfagslærere fra læreruddannelserne i hele landet.